Bæredygtig produktion

Den 9. august udkom seneste udgave af FN's klimapanels rapport. Blandt meget andet stiger temperaturerne alt for hurtigt, det er ubetinget vores skyld og der er mere lattergas i atmosfæren end der har været ca. 1 mio. år; rapporten er seriøst ikke munter læsning. Og vi ved selvfølgelig godt, at Tracelink ikke kan gøre en verden til forskel på det punkt, men vi vil gerne hjælpe med at skubbe lidt i den rigtige retning ved at give vores kunder en løbende indsigt i, hvor bæredygtig deres produktion er.



Som udgangspunkt kan man ikke forbedre sin produktion i blinde; man har brug for pejlemærker. Dét tror vi, at vi kan hjælpe med!

Vores idé er, at ved analyse af de data, som vores kunder registrerer i Tracelink, kan danne informationer, som virksomheden kan bruge til at vurdere, om den er på rette spor i forhold klimavenlig produktion. Et banalt eksempel kunne måske være at sammenligne virksomhedens antal kørte kilometer med omsætning; kan man bibeholde omsætning og nedbringe kilometertallet, går udviklingen alt andet lige, den rigtige vej. Der er tale om oplysninger, som mange virksomheder i forvejen har registreret i Tracelink.

Vi har derfor sammen med en håndfuld af vores kunder igangsat et projekt omkring bæredygtighed og klimaregnskaber. Vi vil ganske enkelt undersøge om virksomhederne kan bruge Tracelink til at opsamle data til beregning af KPI’er (Key Performance Indicators), der har betydning i forhold til klimamål. Der kan være tale om data som i forvejen findes i Tracelink, men der kan også være behov for indsamling af nye data.

Opstilling af klimaregnskaber kan være meget komplekst, så vi har derfor allieret os med Kresten Bjerre fra Bæredygtig Rådgivning og partner i Bæredygtighedskonsulenterne. Kresten hjælper virksomheder på vej mod en bæredygtig udvikling, laver klimatjek og hjælper med at opstille klimahandlingsplaner med realistiske mål. Han vil være tovholder i vores projekt og være bindeleddet mellem identifikation af virksomhederne behov for handling og Tracelinks muligheder for at afdække status og tendenser for virksomhedernes produktion.

Kresten vil have fokus på virksomhedens klimaaftryk. Dvs. hvor meget virksomheden udleder af CO2 og hvordan denne udledning kan reduceres. Der er en CO2-afgift på vej og derfor er det meget vigtigt, at man kan dokumentere, hvor meget man udleder.

I første omgang holder vi nogle online workshops, hvor vi får identificeret de forskellige deltagende virksomheders behov for handlingsplaner og muligheden for at indsamle de relevante data, som sammenholdt med økonomi f.eks. afspejler:

  • Energiforbrug i produktionen (f.eks. lys, varme, ventilation)
  • Transport (f.eks. firmabiler, fragt, rejser)
  • Materialer (f.eks. spild, bæredygtig udvinding)

På den baggrund vil vi udvikle nye rubrikker til Tracelinks kontrolpanel, så man nemt kan se om det går den rigtige vej.




I Tracelink tænker vi, at projektet er relevant for alle vores kunder - uanset om man føler sig ansvarlig for klimaudviklingen eller man som udtryk for banalt sundt købmandskab bare vil minimere effekten af de kommende års stærkt stigende CO2-afgifter. Kontakt os, hvis du har lyst til at deltage i projektet.

FN rapportens vigtigste hovedbudskaber

  • Det er utvetydigt, at menneskelig påvirkning har forårsaget opvarmning i atmosfæren, oceanerne og landjorden. Der er sket udbredte og hastige forandringer i atmosfæren, verdenshavene, kryosfæren og biosfæren.
  • Hvert af de sidste fire årtier har været tiltagende varmere end noget foregående årti siden 1850. Den globale overfladetemperatur var 1,09 °C højere i 2011-2020 end i 1850-1900.
  • I 2019 var atmosfærens indhold af CO2, metan og lattergas højere end nogensinde de sidste 800.000 år, og den nuværende CO2-koncentration har ikke været oplevet i mindst 2 millioner år.
  • Den globale overfladetemperatur vil fortsætte med at stige indtil i hvert fald midten af århundredet i alle udledningsscenarierne. Den globale opvarmning vil overstige 1,5 °C og 2°C i løbet af det 21. århundrede, medmindre der sker store reduktioner i CO2- og andre drivhusgasudledninger i de kommende årtier.
  • Ved enhver forøgelse af den globale opvarmning vil ændringerne i ekstremer blive fortsat større. Der vil være en øget forekomst af hidtil usete ekstreme vejrhændelser i takt med den globale opvarmning, selv hvis den begrænses til 1.5°C. De forventede ændringer i hyppighed er større for mere ekstreme vejrhændelser.
  • Mange af de forandringer, der forårsages af drivhusgasudledninger frem til i dag og i fremtiden, er irreversible i århundreder, op til årtusinder. Det gælder særligt forandringer i havene, iskapperne og det globale havniveau.
  • Hyppigheden af ekstreme vandstandshændelser vil stige i det 21. århundrede, så en stormflod, der i dag statistisk forekommer hvert 100. år, vil kunne forventes hvert år i slutningen af dette århundrede ved over halvdelen af de steder, hvor der observeres vandstand.
  • Der er konsekvenser af global opvarmning, der har lav sandsynlighed for at ske, men som ikke kan udelades i en risikovurdering. Der bør eksempelvis tages højde for kollaps af iskapperne ved polerne, pludselige ændringer i havcirkulationen, visse sammenfaldne vejrekstremer og en langt større opvarmning end forventet.
  • Hvis den menneskeskabte globale opvarmning skal begrænses til et bestemt niveau, kræver det at de akkumulerede CO2-udledninger begrænses, at der opnås en CO2-nettoudledning på nul samtidig med markante reduktioner i udledningen af andre drivhusgasser.