Tracelink ApS er en dansk softwarevirksomhed i Risskov ved Aarhus, grundlagt i 2013. Vi udvikler et enkelt, fleksibelt og mobilt IT-system til planlægning, styring og dokumentation af produktionen i små og mellemstore virksomheder – til en pris, de kan være med på.
Tracelink er ejet af de to stiftere, Claus Bo Nielsen og Peter Dreyer. I dag bruger mere end 250 virksomheder Tracelink, og i 2023 samt 2024 blev vi kåret som Børsen Gazelle.
"Vi forenkler hverdagen for produktionsvirksomheder gennem brugervenlig software, der skaber overblik og effektivitet." - Peter, ejer.
Historie
- 2013: Tracelink ApS udspringer af et projekt finansieret af Industriens Fond. Udgangspunktet var mobil håndtering af materialesporbarhed i stålindustrien i henhold til EN 1090.
- 2014: Innovationsmiljøet Borean investerer i Tracelink. Ud over materialesporbarhed bygger vi tidsregistrering, kvalitetsstyring og integration til e-conomic ind i systemet.
- 2016: Borean sælger sine anparter. Vi udvikler integration til Forsi – forsikringsselskabernes skadesopgørelsessystem – og lancerer en brancheløsning til autolakerere, der siden udvides til pladeværksteder.
- 2017: Vi introducerer lagerstyring med batch og styklister knyttet til produktionen. Senere kommer ruteplanlægning til.
- 2019: Indkøb lanceres som en del af lagerstyringen.
- 2021: CRM-modul til salgsprocesserne, der leder frem til produktionen.
- 2023: Stålløsningen udvides med DS 1140.
- 2024: Servicehistorik på maskiner og anlæg.
- 2025: Landed Cost i indkøbsmodulet.
- 2026: Løsningen til autolakerere og skadecentre får sin egen hjemmeside under navnet Modir. MCP og AI-adgang udvikles også.
Undervejs har vi lavet et utal af mindre forbedringer og nye funktioner på opfordring fra vores kunder, som i høj grad har været vores udviklingspartnere. I dag er Tracelink et mobilt softwaresystem til planlægning, styring og dokumentation af produktion, montage og service – et ERP-light til små og mellemstore virksomheder.
Team
Vi er 10+ medarbejdere inden for udvikling, implementering, kundesupport og kommunikation, og vi holder til på Brunbjergvej i Risskov. Vi udvikler, hoster og supporterer selv systemet, så du taler med de samme folk, uanset om det handler om opsætning, drift eller nye ønsker.