Produktionsstyring handler om at planlægge, styre og overvåge hele produktionsprocessen – fra råvarer til færdige varer – med fokus på effektivitet og leveringssikkerhed. I Tracelink hænger produktion, lager, opgaver og tid sammen på ordren, uanset om I producerer til en bestemt kunde eller til lager.
Mange virksomheder oplever, at produktionen bliver svær at styre, når efterspørgslen svinger: der produceres for meget af det ene og for lidt af det andet, ingen ved præcis, hvor travlt maskinerne har, og leveringstiderne bliver et gæt. Med Tracelink får I ét sted, hvor det hele kan følges.
Produktionsordrer med stykliste og rute
Opret produktionsordren fra en skabelon med stykliste og rute, så materialer og arbejdsgange er på plads fra start. Råvarerne reserveres og plukkes fra lageret, og når ordren afsluttes, lægges færdigvaren på lager med batch, antal og kostpris. I kan også delproducere og lægge en del af ordren på lager, før resten er færdig.
Opgaver og ruter på gulvet
Ruten deler produktionen op i opgaver på maskiner og medarbejdere. Medarbejderne ser deres egne opgaver i appen, og når de påbegynder en opgave, starter tidsregistreringen automatisk. Så ved I, hvad hver opgave reelt tager.
Kapacitet i kalenderen
Kalenderen viser ordrer, opgaver, maskiner, medarbejdertid og fravær samlet. Så kan I se belastningen, før I lover kunden en leveringsdato. Læs om produktionsplanlægning.
Producér til lager i takt med behovet
Sæt en minimumsbeholdning på færdigvarerne, så I får en advarsel, før de slipper op. Under Lagerudvikling kan I se, hvornår en vare skal produceres for at følge med efterspørgslen. Med tillægsmodulet Anbefalet indkøb kommer råvarerne hjem i tide. Læs om lagerproduktion.
Overblik på storskærm
Kontrolpanelet viser ordrer, opgaver, timer, lager og KPI’er på en storskærm i produktionshallen, så kontoret og gulvet ser det samme.
Efterkalkulation
Ordrekortet samler materialeforbrug fra lageret og registrerede timer på hver ordre. Hvor for- og normkalkulationer bygger på forventede tal, viser efterkalkulationen, hvad produktionen faktisk kostede – og det kan I bruge næste gang, I regner et tilbud. Læs om projektøkonomi.
Opgaver i appen
Medarbejdere ser deres egne opgaver
Kostpriser
Materialer og timer samles på ordren
Batch på færdigvare
Færdigvaren lægges på lager med batch
Storskærm i hallen
Ordrer, opgaver og lager vises for alle
Vil du høre mere?
Fortæl os om jeres produktion, så viser vi, hvordan Tracelink kan matche den.