"Vi valgte at benytte Tracelink, fordi vi havde brug for bedre sporbarhed på vores stål i forbindelse med, at vi skulle EN 1090 certificeres,” fortæller Jens Lyngsie, som er projektleder i Slagelse Klejnsmedje

Slagelse Klejnsmedje beskæftiger 14 medarbejdere på to lokationer og leverer en bred vifte af konstruktioner til kunder indenfor byggeriet. Virksomheden valgte i 2015 Tracelink til at håndtere materialesporbarhed i forhold til EN 1090. Ud over materialesporbarhed er modulerne til timeregistrering og procesdokumentation (bl.a i forbindelse med kvalitetssikring) også taget i anvendelse.

Slagelse Klejnsmedje er certificeret til konstruktioner i udførelsesklasse 2, men forbereder sig, blandt andet med brugen af Tracelink, på en mulig certificering til udførelsesklasse 3. I dag mærkes stålet op med Tracelink-mærker, straks når det ankommer fra grossisten. Medarbejderen, der modtager stålet angiver ved registreringen materialetypen, dimensioner og et ordrenummer, hvorefter Jens Nielsen selv på et senere tidspunkt linker til det rette stålcertifikat.

Med Tracelink har han fået et værktøj, som ikke blot hjælper med at overholde EN 1090, men også giver nogle muligheder for at gøre ting nemmere og mere effektivt.

Når opmærkningen af stålet er blevet rutine for alle, er det blandt andet meningen, at Tracelink også skal bruges til styring af stumpelageret. ”Vi har en masse rester som ikke er opmærket, i dag er det i princippet skrot, men fremover skal vi gemme stumperne med et mærke på, så vi altid kan genfinde det tilhørende certifikat”.

Tracelink’s timeregistrering har ikke noget med EN 1090 at gøre, men det er en funktion, der har gjort livet lettere i Slagelse. ”Der var nok et par stykker, der peb lidt, da vi indførte timeregistrering med Tracelink,” fortæller Jens, ”men vi har hurtigt vænnet os til det. Alle medarbejderne registrerer nu løbende deres timer på mobiltelefonen og jeg kan til enhver tid gå ind og få et helt opdateret billede af hvad vi laver. Det har også den gevinst, at jeg hurtigere kan skrive fakturaerne, hvor jeg før i tiden skulle vente på, at de håndskrevne timesedler blev afleveret en gang om ugen.”