Integration til e-conomic

Hvordan opretter jeg en e-conomic ordre fra Tracelink (tilbud)?

For at oprette et nyt tilbud i e-conomic (som senere kan blive til en e-conomic ordre og Tracelink ordre), skal man trykke på Tilføj nyt tilbud eller + knappen under tilbud i e-conomic fanen.

Når et tilbud er oprettet og accepteret af kunden, kan det konverteres til en e-conomic ordre på Konverter knappen.

Tracelink kan opsættes til samtidig at oprette en kopi af e-conomic ordren som en Tracelink ordre med forskellige produktionsinfo.

Hvordan konverterer jeg en ordre fra e-conomic til Tracelink?

En e-conomic ordre kan konverteres til en Tracelink ordre ved, at man på Ordrer under fanen e-conomic trykker på den grønne Konverter ordre knap.

Hvordan opsætter jeg leverandører i e-conomic?

Leverandører fra e-conomic kan bruges i Tracelinks indkøbsmodul ved, at du overfører dem til Tracelink.

  • Det gøres under e-conomic menuen på den enkelte leverandør via Konverter leverandør knappen.
  • Hvis du ønsker at tilføje en ny leverandør til indkøbsmodulet, skal det gøres under e-conomic (og efterfølgende konvertere leverandøren) for at sikre, at leverandøren eksisterer i begge systemer.
Hvad kan jeg fra e-conomic fanen i Tracelink?

e-conomic funktionsfanen i Tracelink kan bruges til at se projekter, tilbud, ordrer og fakturakladder, der eksisterer på e-conomic kontoen.

Kunde, leverandør og vare databaserne kan også tilgås, og kan opsættes i Tracelink til at opdateres på baggrund af nye kunder, leverandør eller lagervarer oprettet i Tracelink.

Hvordan er Tracelink forbundet med e-conomic?

Tracelink er et produktionsstyring program, der kan forbindes til forskellige regnskabsprogrammer, som f.eks. e-conomic.

Tracelink er forbundet til e-conomic igennem e-conomics API (programmerings brugergrænseflade), der tillader Tracelink at læse data og opdatere data i e-conomic hos konti, der har givet tilladelse til det.

Hvilke data overføres fra e-conomic?

Data fra e-conomic overføres kun til Tracelink, når du, som bruger i Tracelink, bruger en funktion, der har brug for e-conomic-data for at fungere - f.eks. e-conomic varelinjer på en ordre.

På baggrund af det enkelte brugerbehov, hentes dataen fra e-conomic, ordren behandles i Tracelink, og informationerne opdateres efterfølgende i e-conomic.

Hvornår overføres der data?

Når en bruger går ind på en funktion i Tracelink, der bruger data fra e-conomic, forespørger Tracelink e-conomic om det enkelte data og opdaterer det herefter i Tracelink, så brugeren kan se dataen.

Hvad er e-conomic analyser?

Analyse funktionen under e-conomic kan lave analyse af produktion og økonomidata.

Analyse funktionen er unik i den forstand, at den forbinder Tracelink-data med e-conomic-data, så det er muligt at lave analyser på baggrund af både økonomi og produktionsdata - som f.eks. bogførte indtægter og udgifter fra en ordre med timeregistreringer.

 
Tilbage til support