Tracelink udveksler data med de regnskabs- og lønsystemer, danske produktionsvirksomheder bruger i forvejen, så ingen skal taste det samme to gange. Har I et andet system, kan det kobles på via vores API.
System
Type
Hvad udveksles
Visma e-conomic
Regnskab
Kunder, ordrer, tilbud, vareforbrug, fakturakladder, leverandørfakturaer og lagerværdi
Microsoft Dynamics 365 Business Central
Regnskab/ERP
Kunder, varer, ordrer, projekter, dokumenter og fakturakladder
Microsoft 365 (Outlook og SharePoint)
Mail og dokumenter
Adgang til Outlook-mail og SharePoint-dokumenter fra Tracelink, med en SharePoint-mappe på hver ordre
Danløn, Dataløn og Lessor
Løn
Eksport af tidsregistreringer i et format, lønprogrammet kan læse
Lemvigh-Müller, Hatten Gruppen, PAJO-Bolte, Brdr. Kier, Boldsen og Tibnor
Stålgrossister
Følgesedler og certifikater knyttes direkte til stålet
AI-assistenter via MCP
AI
Spørg til og opret ordrer, CRM-sager, indkøb og leverandører fra en AI-assistent (del af API-tillægget)
Visma e-conomic
Integrationen til e-conomic er et spejl ind i regnskabet. Ordrer og tilbud fra e-conomic kan konverteres til Tracelink-ordrer. Når ordren er færdig, oprettes fakturakladden i e-conomic, og leverandørfakturaer fra indkøb lander som kladder, klar til at blive bogført. Lagerværdien kan reguleres løbende. Tracelink kobles på direkte fra e-conomic market.
Microsoft Dynamics 365 Business Central
Med Microsoft Business Central (efterfølgeren til NAV) bruger I Business Central til økonomien. Kunder og varer hentes fra Business Central, salgsordrer kan blive til ordrer i Tracelink, og når ordren er færdig, oprettes fakturakladden i Business Central. Tracelink håndterer imens produktionen: opgavestyring, ordreskabeloner, styklister, tidsregistrering og planlægning. Vi sætter integrationen op sammen med jeres IT- eller Business Central-administrator.
Microsoft 365 – Outlook og SharePoint
Bruger I Microsoft 365, kan I logge ind i Tracelink med jeres Microsoft-konto og få modulet Microsoft tools. Det giver adgang til jeres Outlook-mail og SharePoint-dokumenter direkte fra Tracelink, blandt andet med en SharePoint-mappe på hver ordre. Så ligger tegninger, certifikater og mails ét sted, uden at de skal flyttes mellem systemerne.
Med Tracelinks EN 1090-løsning knyttes følgesedler og certifikater fra grossisten direkte til stålet. Vi har integration til Lemvigh-Müller, Hatten Gruppen, PAJO-Bolte, Boldsen og Tibnor.
Tracelink har en MCP-server, så I kan koble jeres Tracelink-data til en AI-assistent og stille spørgsmål til ordrer, lager og CRM på almindeligt dansk. MCP er en åben standard, og Tracelink kan bruges med blandt andet ChatGPT, Claude og Copilot. Det kræver et abonnement hos assistenten, der understøtter egne MCP-forbindelser, samt adgang til API i Tracelink.
Tracelink har et åbent API, så integration til andre systemer i mange tilfælde er en overkommelig opgave. Fortæl os, hvad I bruger, så kigger vi på det.