Basis opsætning
 

Opsætning af lønprofiler

For at du kan tidsregistere, kræver det en opsætning af lønprofiler. En lønprofil definerer lønvilkårene for en given medarbejdergruppe.

Konfiguration af lønarter

  1. 1. Klik i Funktionsmenuen til venstre på IndstillingerKonfiguration. Vælg Lønprofiler i Listen.
  2. 2. Øverst kan der defineres, hvor mange forskellige muligheder for tillæg, der vises på hver lønprofil.
  3. 3. Under Flex angives, om der ønskes at gøre brug af flextid.
  4. 4. Under Lønarter defineres de ønskede lønniveauer, en medarbejder kan få. Klik på +Tilføj lønart. Angiv nummeret for lønarten, som det står i dit lønsystem, og et navn for lønarten.
    • a. Afkryds i boksen Beregnet, hvis denne lønart ikke skal kunne vælges, men bliver beregnet på baggrund af nogle opstillede kriterier. Det kan f.eks. være overarbejdstimer.
    • b. Afkryds i boksen Direkte kontering, hvis denne lønart skal kunne vælges manuelt. Det kan f.eks. være normaltid, ferie, sygdom, barsel m.m.
    Et eksempel på fire lønarter for en virksomhed kan være:
    • 3100 Normaltid - Direkte kontering.
    • 3200 Overarbejde - Beregnet.
    • 3300 Ferie - Direkte kontering.
    • 3400 Syg - Direkte kontering.

Opsætning af lønprofiler

Efter konfigurationen har du nu mulighed for at opsætte lønprofiler til din virksomhed i Tracelink.

  1. 1. Klik i Funktionsmenuen til venstre på Skabeloner mv.Lønprofiler.
  2. 2. Listen viser oprettede lønprofiler. For at tilføje en ny lønprofil klik på + øverst i listens oversigt eller tryk + Tilføj ny.
    • a. Under fanen Hjem udfyldes navn og evt. beskrivelse.
    • b. Tryk på fanen Mødetid. Standard mødetid og fyraften skal udfyldes for lønprofilen.
      Hvis ønsket, kan Tolerance anvendes til at angive et tidsinterval, hvor ind/udstemplingen registreres som standard mødetid eller fyraftenstid.
    • c. Under fanen Pauser er der mulighed for, at Tracelink automatisk angiver et givent tidsrum som pause. Det betyder, at brugeren ikke selv behøver at stemple ud og ind i det angivne tidsrum.
    • d. Tryk på fanen Arbejdstider. Her skal der nu udfyldes, hvilken lønart den givne lønprofil har som normalløn. Arbejdstimer kan angives relativt i timer:min eller som absolut i klokkeslet. I de resterende linjer kan der defineres vilkårene for, at lønprofilen skifter til en anden lønart. Bemærk: Der skal altid være defineret en lønart for døgnets 24 timer.
    • e. Hvis lønarter, udover normalen i konfigurationen, er angivet som tillæg, krydses det af i den nederste boks.


Download vores guides med billeder:


Ekstra opsætninger til konfiguration


Under Operationer er der mulighed for at definere hyppige operationstyper i din virksomhed. Dette giver muligheden for at danne sig et overblik over tidsforbruget for virksomheden og de enkelte medarbejdere i Tracelink.

  1. 1. Klik på +Tilføj operation og udfyld et nummer og navn.
  2. 2. Hvis du har Rapport modulet, kan udfyldning af feltet Pris få Tracelink til at beregne en mere præcis kostpris på den samlede ordre.
  3. 3. OBS Hvis din virksomhed ønsker at anvende Operationer i forbindelse med e-conomic projekt og derigennem e-conomic aktiviteter, sættes der kryds i boksen. Operationsnummeret skal da stemme overens med aktivitetsnummeret i det givne projekt, hvor operationen skal bruges.

Under Kalender er der mulighed for at konfigurere udseende og funktionalitet af Timeregistreringskalenderen.

  1. 1. I drop-down-menuen Vis grupper kan der vælges, hvilke brugergrupper som vises i kalenderen. Dette kræver forudgående opsætning af Brugere & Brugergrupper.
  2. 2. Kryds af i boksen Overlappende tidsregistrering, hvis denne ønskes tilladt.
  3. 3. I boksen Indhold er det muligt at bestemme, hvilke informationer der skal vises på den enkelte kalenderbegivenhed i Timeregistreringskalenderen.

Når du er færdig med konfigurationen, trykkes der på Gem knappen i øverste højre hjørne.

Læs mere

 
Tilbage til support