Søgning & Sortering
I toppen af Listen er der et søgefelt, hvorfra du kan søge i hele Listen.
- Den søger ikke kun på navn eller nummer, men også på information, der kan stå inde på ordren eller varen.
- Hvis du ønsker en mere specifik søgning, kan du bruge de søgesyntakser, der kan læses om under Tooltippet (?) .
- Disse er: * % ? = ~. De kan kombineres for at lave mere præcise søgninger.
= (præcis) kan bruges til at fremsøge noget specifikt.
- Vil du f.eks. søge på en bestemt ordre, kan du søge på “=” efterfulgt af “ordrenummeret” såsom "=7560".
% (ingen) kan bruges til at indkludere tegn og ord imellem to søgeord.
- Hvis du f.eks. søger på “arla%ost”, vil du få resultater, hvor ‘arla’ og ‘ost’ indgår. Dvs. at du både vil få resultater som “arla unika ost” og “arla øko ost”, men ikke “arla øko mælk”.
* virker tilsvarende som "%", men kan bruges til at inkludere tegn og ord.
- Hvis du f.eks. søger på "os*" vil den give resultater tilbage på både 'ost' og 'oser'.
~ bruges til at udelukke tegn eller ord.
- F.eks. ved at søge "~arla", vises der ikke søgninger med arla i sig.
? erstatter et enkelt bogstav eller tal.
- Hvis du f.eks. både vil have søge efter "kost" og "most" kan du søge med ? ved at skrive "?ost", og du vil få begge resultater.
Du kan sortere Listen på to måder.
1. Klikker du på et felt i status-lagkagediagrammet under ordrer, vil du i Listen kun få vist de ordrer med den specifikke status.
- Vil du kombinere sorteringen med flere værdier, skal du holde ‘shift’ knappen nede (på Mac: Knap med pil der peger op), mens du klikker på et felt i et af de andre diagrammer.
- Det kan f.eks. være, at du vil have vist en ordre i:
- En bestemt status (-Første klik-)
- Oprettet af en bestemt bruger (-Hold ‘shift’ nede + Andet klik-)
- Tilknyttet en specifik ansvarlig (-Hold ‘shift’ nede + Tredje klik-)
2. Du kan også gøre det direkte i Listen, f.eks. under ordrer, ved at trykke ind på Sorteringsmenuen øverst i Listen.
- Søgningen er tre-delt:
- (1) Sortering: Her vælger du, hvordan sorteringen i listen skal vises, dvs. rækkefølgen du gerne vil se resultaterne i f.eks. fra 1-10 eller 10-1.
- (2) Filtrering: Vil du f.eks. nøjes med at ha' vist ordrer i en bestemt status eller ordrer, der behandles af en bestemt medarbejder, kan du vælge disse under ‘Filtrer’. Dvs. du her afgrænser, hvor mange resultater, du gerne vil se.
- (2) Søgefelter: Under ‘Søgningsfelter’ sorterer du i, hvad der skal søges i. Her bestemmer du nogle specifikke søgekriterier, som søgninger i søgefeltet skal følge. Det kan bl.a. være, at du kun vil søge på nummer, navn, beskrivelse eller låste ordrer.
Du kan oprette Favoritsorteringer f.eks. under ordrer, CRM sager eller lager.
- Du opretter en ny favorit ved at gå ind i den funktion, du gerne vil oprette en sortering for.
- Tryk på Sorteringsmenuen og lav en sortering (f.eks. vis kun åbne ordrer).
- I bunden af vinduet skal du afkrydse feltet Opret ny favorit under “Favoritsortering”.
- Favoritsorteringerne vises under den enkelte funktion (f.eks. ordrer) som en knækket pil.
- Du kan omdøbe favoritten ved at gå ind i Sorteringsmenuen og ændre dens navn i feltet, der nu står i stedet for oprettelses-afkrydsningsfeltet.
- Favoritsorteringerne er brugerbaserede, hvilket betyder, at hver bruger kan lave deres egne personlige inddelinger.
Du kan også se en YouTube guide
Har du tjekket, om der er opsat en sortering, der gør, at dét, du ønsker at se, ikke bliver vist?
Det kan f.eks. være, at listen kun viser åbne ordrer, eller at listen ikke søger i låste. Kig under sortering ved at trykke på Sorteringsmenuen , og se hvordan din søgning er opsat.
Som udgangspunkt søger Tracelink i åbne ordrer med alle som ansvarlige, og sorterer de nyeste oprettelsesdatoer øverst. Det kan dog have været blevet ændret af en bruger på et tidspunkt.
I 2023 opdaterede vi den måde, vi gemmer favoritsorteringerne på i koden. Er du en ældre kunde, har du formentlig oprettet en eller flere af dine favoritsorteringer før, funktionen blev opdateret. Det kan gøre, at dine favoritsorteringer "hopper" ude i listen.
For at løse problemet skal du blot flytte dine favoritsorteringer frem og tilbage i listen, indtil du har den ønskede rækkefølge. Sørg for kun at være logget ind på én enhed med ét browservindue åbent for, at dine ændringer ikke overskrives. Har du problemer, kontakt da Tracelink Support.