Sådan passer du godt på din adgang til Tracelink
Tracelink indeholder jeres ordrer, kunder, priser og tegninger, så det er værd at passe på adgangen. Følgende handlinger anbefaler vi alle vores kunder.
Skriv aldrig adgangskoder i Tracelink
Det gælder journaler, noter, ekstrafelter, beskeder og bilag. Det er jeres data, og I bestemmer, hvad der ligger i dem. Vi anbefaler, at adgangskoder ikke gør. Alle brugere i virksomheden kan læse dem, og vi kan ikke garantere, at adgangskoder bliver skjult eller fjernet. Opbevar dem i en password-manager i stedet. Er en adgangskode alligevel havnet i Tracelink, så slet den og skift adgangskoden.
Slå 2-faktor til
Med 2-faktor kræver et login også en engangskode på mail eller SMS, så det bliver sværere at komme ind med en stjålet adgangskode. Det slås til pr. bruger under brugerindstillinger, og husk det, når I får en ny medarbejder.
Brug personlige logins
Del ikke ét login mellem flere personer. Det ødelægger sporbarheden, så det ikke længere er tydeligt, hvem der har gjort hvad.
Deaktivér profiler, når medarbejdere stopper
Gør det samme dag. Deaktiverede profiler frigiver licenser, så du kan oprette nye profiler. Giv kun administratorrettigheder til dem, der har brug for dem.
Giv API-nøgler en udløbsdato
Brug én nøgle pr. integration, og slet dem, I ikke bruger mere.
Vær på vagt over for phishing
Tracelink beder aldrig om din adgangskode på mail eller telefon. Er du i tvivl, så ring til os.
Mistanke om misbrug?
Skift adgangskode og kontakt Tracelink Support på +45 7026 1001 med det samme.
Læs også, hvordan vi selv passer på jeres data: tracelink.dk/legal
Oktober 2026