Tilbudsberegning
Hos Tracelink forstår vi vigtigheden af at levere præcise og konkurrencedygtige tilbud til dine kunder.
Derfor har vi udvidet CRM-modulet med Tilbudsberegning for at gøre tilbudsprocessen mere effektiv end nogensinde før.
I en produktionsvirksomhed er tid og ressourcer dyrebare aktiver. Med vores Tilbudsberegning kan du opnå nøjagtige beregninger på omkostningerne forbundet med produktionen af salgsvaren, og samtidig opnå en række fordele:
Nøjagtig prisberegning
Når du laver tilbud i Tracelink, er det muligt at beregne prisen for salgsvaren baseret på de varer, der forbruges og timer, der bruges til at producere varen. Der tages udgangspunkt i de priser, I allerede har liggende i Tracelink, så du undgår besværet ved at skulle opdatere et Excel-ark. Det sikrer, at det beregnede estimat ikke kun konkurrerer på pris, men også giver dig overblik og afklaring af tilbuddets kvalitet og økonomiske effekt. Du vil derfor øjeblikkeligt se, hvordan det påvirker det endelige tilbud. Dermed kan du være sikker på, at dit tilbud er baseret på faktiske omkostninger og ikke blot gisninger.
Effektiv ressourceallokering
Med Tracelink kan du nemt planlægge og tildele de nødvendige ressourcer og opgaver til din produktion. Vores Tilbudsberegning giver dig mulighed for at forstå, hvilke varer der skal plukkes ud af lageret og forbruges, og hvor mange arbejdstimer de forskellige opgaver indeholder. Det hjælper med at forhindre forkert disponering af jeres ressourcer og sikrer, at du kan opfylde dine kunders forventninger uden unødvendige omkostninger.
Ét samlet overblik
Med Tracelinks CRM-modul samles alle de nødvendige oplysninger til din salgsproces ét sted. Det reducerer risikoen for fejl og tabte oplysninger, da alt er tilgængeligt i systemet. Sammen med Tracelinks Ordrestyring kan du nemt spore og administrere dine tilbud, ordrer og produktionsopgaver uden at skulle bruge tid på manuelle beregninger og dobbeltarbejde.
November 2023