Basis Lagerstyring
 

Indkøbsordrer

Indkøbsmodulet giver dig mulighed for at foretage indkøb til din virksomhed igennem Tracelink.
For at benytte modulet er det nødvendigt at Leverandører og Lager er sat op.

Vejledningen her fortæller dig alt, hvad du har brug for at vide om at oprette, sende og modtage indkøb, samt at foretage prisændringer:


Konfiguration af Indkøb

For at kunne drage fordel af Tracelinks Indkøbsmodul skal du først definere, hvordan du ønsker, at en indkøbsordre skal forløbe.

  1. Klik i Funktionsmenuen til venstre på Indstillinger → Konfiguration. Vælg Indkøbsordrer i Listen.
  2. Scroll ned til afsnittet kaldet Status. Her har du muligheden for at vælge, hvilke mulige statusser indkøbsordren kan befinde sig i. En indkøbsordre skal mindst have tre statusser.
    • En status ved oprettelse af en ny indkøbsordre: Påbegyndt.
    • En status ved afsendelse af en indkøbsordre: Bestilt.
    • En status efter behandling af modtaget indkøbsordre: Modtaget.
  3. Yderlige statusser kan tilføjes efter ønske; som f.eks. Ordrebekræftelse modtaget eller Indkøbsordre betalt. Statusserne kan tildeles farver og symboler, der senere vil markere en indkøbsordres position i forløbet.

Opret en indkøbsordre

Efter konfigurationen er det nu muligt at oprette en indkøbsordre hos en leverandør.

  1. Klik på Indkøbsordrer i Funktionsmenuen til venstre. Listen viser oprettede indkøbsordrer.
  2. For at tilføje en ny indkøbsordre klik på + øverst i listens oversigt eller tryk + Tilføj ny.
  3. Udfyld de nødvendige informationer for indkøbsordren, som minimum: Navn, Leveringsadresse, det Lager indkøbet er til og den ønskede Leverandør.
  4. Tryk Opret i øverste højre hjørne. Indkøbsordren er nu synlig i listen.

  5. For at tilføje varer til indkøbsordren klikkes på fanen Indkøbslinjer.
    • Tryk Tilføj indkøbslinje.
    • Udfyld informationer om den ønskede vare samt antal og tryk Gem.
    • Tryk på Tilføj indkøbslinje igen for at tilføje flere varer til indkøbsordren.
  6. Når de ønskede varer er valgt, og ordren ønskes sendt, vælges fanen Hjem, og der trykkes på knappen Send Indkøbsordre.
    • I vinduet er der nu mulighed for at konfigurere standardbeskeden til leverandøren.
    • Afslut med Send.
  7. Indkøbsordren er nu sendt til leverandøren og status ændres automatisk.

Modtag indkøb

Sådan modtager du varerne fra en indkøbsordre.

  1. Gå ind på den pågældende indkøbsordre og vælg fanen Indkøbslinjer.
  2. Klik på knappen Registrer modtaget, hvis alle varer modtages samtidig, eller hvis der skal del-modtages.
  3. I pop-up vinduet indtastes det modtagede antal varer.
  4. Afkrydsningsfeltet Luk linje er per automatik markeret med flueben. Hvis der del-modtages, skal fluebenet fjernes fra de linjer, der stadig er åbne.
  5. Tryk Opret.
  6. Linjer, som er færdigmodtagede, er nu markeret som lukket i linjeoversigten. I tilfælde af fejl eller rettelser, kan linjen åbnes igen ved at afmarkere boksen Luk linje og trykke Gem.
  7. Når alle indkøbslinjer er markeret Lukket, skifter indkøbsordren status til Modtaget.

  8. Hver enkelt indkøbslinje kan også modtages enkeltvis ved at trykke på blyanten i venstre side.
  9. Modtagelse m. batch giver mulighed for at påvirke batch navnet. Hvis der bruges lagerlokation på et lager med batch, kan det også angives ved modtagelse.

  10. Når hele indkøbsordren er modtaget, vælges fanen Hjem, og boksen Afsluttet markeres med flueben. Tryk Gem. Indkøbsordren skifter nu status til modtaget.

Læs mere

 
Tilbage til support